Hr Glad var så glad, at han kunne lære Hr. Ulykkelig, hvordan man bliver glad.
»Man starter med,« sagde Hr. Glad, »man starter lige så stille med . . at krølle sine mundvige opad.« [...]
Hr. Rodehovedvar en lille sjusket fyr. Han så sjusket ud, og der var rod og sjusk omkring ham. Man kunne altid se, omHr. Rodehoved havde været et sted. Så var der sorte fingeraftryk overalt.[...]
Alle morer sig, når de serHr. Sjovkøre af sted isin sko. Han er så sjov, at han kan muntre selv det mest forkølede dyr i Zoologisk Have op.[...]
Hr. Snakketøj snakkede til alle og enhver om alt og ingenting. Han snakkede i én lang strøm af ord. Og han kunne blive ved! Men så en dag giver nogen ham en hat, der får ham til at tænke ... og det kan han i grunden meget godt lide.[...]
Det her er historien om Hr. Stærk. Han var stærk. Han kunne slå knude på en jernstang med de bare næver. Hver gang han børstede tænder måtte han have en ny tandbørste og ny tandpasta, fordi han trykkede for hårdt på det hele. Hans hemmelighed var - æg - rigtig mange æg.[...]
Hr. Tyst holdt af at leve et stilfærdigt liv. Han boede stille og roligt i et lille hus midt indei en skov. Desværre boede han midt i Larmeland.[...]
Alt, hvad Hr. Langsom gjorde, gik ufattelig langsomt. Hr. Langsom var så langsom, at han var den i verden, som kunne køre langsomst på cykel uden at falde af.[...]
Julemanden havde frygtelig travlt med at bringe alle gaverne ud. SÃ¥ skrev han et brev til Hr. Jul.[...]
Lille frøken Rappenskralde var frygtelig skrap. Hun kunne næsten ikke tolerere noget eller nogen. Men en dag oplever hun hvor skønt det er at slippe af med sine ´kommandostøvler´.[...]
Alle var så kede af det i Tristhedsland . lige indtil de fik besøg af Lille Frøken Solskin. Nu findes det land faktisk slet ikke mere.[...]
Lille Frøken Snik-Snak talte virkelig meget. Dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned, år efter år talte og talte hun op og ned ad stolper til folk blev helt trætte ...[...]
Lille Frøken Genert kunne ikke gøre for det. Hun var så genert. Hun var så genert, at det gjorde ondt. Hvis nogen sagde det mindste til hende, rødmede hun. Hun blev så rød i hovedet som en rødbede.[...]