Så vi her

– at gå med bøjet hoved hen over stenørkenen –

at vælge sig et udsnit og hænge det op.

Landskabet når det ikke betragtes

en skovsø der hænger på en tørresnor

en klippevæg falder tilbage i lænesto [...]
Visa längre beskrivning

– at gå med bøjet hoved hen over stenørkenen –

at vælge sig et udsnit og hænge det op.

Landskabet når det ikke betragtes

en skovsø der hænger på en tørresnor

en klippevæg falder tilbage i lænestolen

mens himmelen krøller.

Bare at slukke motoren og glide ned ad bjerget

at bære en varm kop ka.e ind til en ven eller elsker

hvordan det er at gå med de varme kopper i hænderne

– uden at føle nogen skam, overhovedet.

Hvordan vi plukkede blomster på vejen hjem

og fik øjenkontakt med en kat på første

halvt gemt bag et gardin i Monaco,

der af alle steder.

Vi har levet bag glas midt i bølgerne

og mærket Chardonnayen sprinkle i vores mundes som.

Som som uden billede, som som lyd.

Benægtet tusmørket – elskede når du hvislede og kaldte det tudsemørket.

Men også raseriet og tvivlen – hvem har sagt at det bliver mørkt

og bliver det mørkt, blot fordi de så frydefuldt gentager det?

Men om morgenen, f.eks. de kolde morgener, kunne vi vende os om på den anden

side og søvnigt forestille os fremtidens letsindige omgang med ansvar

– Oh, we shall just roll over in our graves and pretend we didn’t hear it

deklamerede du fnisende.