Udtog

Billedkunstneren Christian Vinds nye bog UDTOG er først og fremmest en rejsedagbog, fra en tur med tog ned gennem Tyskland, Benelux-landende, m.fl., for at besøge kunsthistoriens kanoniserede såvel som mere diminutive pladser. Dernæst er det en kunstkriminologisk besættelse af at finde kunsthis [...]
Visa längre beskrivning

Billedkunstneren Christian Vinds nye bog UDTOG er først og fremmest en rejsedagbog, fra en tur med tog ned gennem Tyskland, Benelux-landende, m.fl., for at besøge kunsthistoriens kanoniserede såvel som mere diminutive pladser. Dernæst er det en kunstkriminologisk besættelse af at finde kunsthistoriens oversete spor, afdække svindelnumre og "store danskeres" fordærv. Kulturhistorie med politiske, psykisk- og socialspekulative undertoner a la Sjöwall & Wahlöö. Endelig kan bogen muligvis bruges som en hæsblæsende variant af de mere adstadig kunstvejviser som Broby-Johansens berømte serie Med Broby i . , hvormed nærværende titel nok skulle gå under navnet Over stok og sten med Vind i Benelux. 

Christian Vind tilbagelægger over to små uger et betragteligt antal kilometer på sin rejse, hvor han bl.a. besøger Van Gogh Museet i Amsterdam, utallige kunstskatte i byen Brugge, og til sidst en udstilling med Alberto Burri i Düsseldorf. De tilbagelagte kilometer er imidlertid småting i forhold til den mentale rejse, der sideløbende udfolder sig i rejsedagbogen. Her spiller to messingskilte fra magasinet på Bornholms Kunstmuseum, den fædrelandskærlige reders Gauguin, spørgsmål vedrørende flygningestrømme og fordeling af ressourcer, Kim Wildes "Lost inside Cambo- diaaaae!", en afgørende rolle i den særegne kriminologisk kunsthistorie og oplivning af vedtagende historiske vidnesbyrd. Sådan her skriver Vind selv om sagen:

"Et sted skriver Foucault, at det i genealogisk historieskrivning gælder om at "dvæle ved begyndelsens omstændigheder og tilfældigheder" og om at "få tusindvis af nu tabte begivenheder til at vrimle frem". Men man kunne også ville gøre det levende, som ellers ville forblive dødt, bore sig ned i de områder, hvor tiden er gået i stå, og forsøge at genoplive den igennem de frosne, stationære vidnesbyrd, som er opstået af tidens strøm, som Panofsky skriver."