Anne-Birthe Hove

»Det er karakteristisk for Anne-Birthe Hove, at hun er meget grundig med sin research og skal ud i mange hjørner under sit forarbejde til et nyt værk. Hendes kunst afspejler en sans for materialernes muligheder og en lyst til at fortælle historier.«

´Jeg vil jo gerne overraske mig [...]
Visa längre beskrivning

»Det er karakteristisk for Anne-Birthe Hove, at hun er meget grundig med sin research og skal ud i mange hjørner under sit forarbejde til et nyt værk. Hendes kunst afspejler en sans for materialernes muligheder og en lyst til at fortælle historier.«

´Jeg vil jo gerne overraske mig selv!´ siger Anne-Birthe Hove i en samtale med bogens forfatter, kunsthistorikeren Anne-Marie Gjedde Olsen. Om sit arbejde som grafiker og sin fascination af grafisk kunst siger hun: ´Grafik er som at læse en bog, du skal tæt på og nærlæse. Maleri er mere kollektivt, det kan du læne dig tilbage og betragte. Grafikken kræver intimitet´. At stifte bekendtskab med hendes arbejder gennem ca. 30 år er som at rejse i et landområde med overraskelser og sanseoplevelser. Anne-Birthe Hove er født i Aasiaat i 1951 og er uddannet på Kunstakademiet i København, på henholdsvis Grafisk Skole hos Dan Sterup-Hansen og på Kunstpædagogisk Skole hos, Helge Bertram. Hun er blandt andet formand for kunstnersammenslutningen KIMIK og medlem af Koloristerne i Danmark. Hun startede sin løbebane som en af de første elever på Grafisk Værksted i Nuuk i 1973. Indignationen over de samfundsmæssige skævheder, der var resultatet af den voldsomme samfundsudvikling i Grønland i 60erne og 70erne, slog igennem i hendes motivverden, og hun blev kendt som en socialrealistisk kunstner, der bidrog til tidens politiske bestræbelser for større grønlandsk selvstændighed. I første halvdel af 60erne uddannede hun sig på Kunstakademiet, hvor hun som afgangsopgave eksperimenterede med smelteprøver og glasurer af grønlandske granitter. Det førte til en opgave med at udsmykke kapellet på Dronning Ingrids Hospital, den første af mange udsmykningsopgaver. I 90erne tager hun for alvor fat på at arbejde med fotogravure, en speciel grafisk teknik, hvor et foto overføres på en trykplade og bearbejdes grafisk. Med fotogravuren begynder hun at behandle billedfladen på en anderledes måde og forlader den klassiske billedkomposition. Billederne er fortsat figurative og motiverne hentet i det grønlandske univers, men billedsproget bliver mere abstrakt.

Grønlandsk, dansk og engelsk tekst.