Gode intentioner og uregerlige byer

Gode intentioner og uregerlige byer er en gennemgang af de vigtigste udviklinger inden for by- og arkitekturteori de sidste 50 år, sat i perspektiv af debatten om politisk teori og om æstetik og etik.
I bogen stilles alle de prekære spørgsmål, som rejser sig for den aktuelle bybygning: Hvor [...]
Visa längre beskrivning

Gode intentioner og uregerlige byer er en gennemgang af de vigtigste udviklinger inden for by- og arkitekturteori de sidste 50 år, sat i perspektiv af debatten om politisk teori og om æstetik og etik.
I bogen stilles alle de prekære spørgsmål, som rejser sig for den aktuelle bybygning: Hvordan skal vi fortsat udvikle velfærdssamfundets byer, når alle visioner er enten udtømte eller har afsløret sig som hule postulater? Repræsenterer byerne i nutidens velfærdssamfund allerede den bedste af alle verdener, hvorefter opgaven for den urbanistiske planlægning alene vil være at opretholde og justere denne tilstand? Bevæger arkitekturen sig blot mellem forskellige stilretninger, hvis formål er at iklæde det markedsdrevne samfund forskellige overflader og attributter? Findes der aktuelt alternative modeller for, hvordan byernes udvikling kan tænkes?

Gode intentioner og uregerlige byer beskriver den postmoderne urbanisme som en tendens, der med udgangspunkt i kritik af CIAM-modernismen udspaltede sig i to forskellige retninger: 'Identifikations-' og 'Almost All Right-paradigmet'. Begge retninger var samtidig en afsked med dogmerne om universalistiske normer, som CIAM-modernismen og siden velfærdsstaten havde som implicit forudsætning.
Med inddragelse af parallelle tendenser i filosofi og politisk tænkning rummer bogen en nuanceret stillingtagen til debatten om en 'etisk' begrundet arkitektur og til spørgsmålet om, hvad vi forstår ved 'gode byer'.
Tom Nielsen behandler denne problematik bl.a. ved at undersøge om det i nutiden fortsat giver mening at skelne mellem etiske og æstetiske begrundelser for ideerne om 'det gode liv', en arv, vi bærer med fra oplysningstiden, og som i Danmark er blevet cementeret med Kierkegaards stadieteori.
På baggrund af en analyse heraf diskuteres, hvorvidt man kan kræve en etisk ansvarlighed hos arkitekter og byplanlæggere, og om det overhovedet giver mening at formulere arkitektoniske projekter og planer, der samtidig skal afspejle og fremme et bestemt politisk ideal.