Mennesket er en stor fasan i verden

Herta Müller, f. 1953, rumænsk-tysk forfatter, debuterede i 1982 med Lavninger, hvor hun beskriver sin opvækst i en landsby tilhørende det tysksprogede mindretal. Fik i 2009 Nobelprisen i litteratur for »med fortættet poesi og åbenhjertig prosa at skildre de fordrevnes landskab� [...]
Visa längre beskrivning

Herta Müller, f. 1953, rumænsk-tysk forfatter, debuterede i 1982 med Lavninger, hvor hun beskriver sin opvækst i en landsby tilhørende det tysksprogede mindretal. Fik i 2009 Nobelprisen i litteratur for »med fortættet poesi og åbenhjertig prosa at skildre de fordrevnes landskab«.Herta Müllers prosa er ordknap og taler gerne i gådefulde, suggestive billeder om det der ligger hinsides sproget og kun delvis afgiver sine hemmeligheder.

Herta Müller studerede rumænsk og tysk, arbejdede som oversætter på en fabrik, men blev kategoriseret som statsfjende fordi hun nægtede at samarbejde med Securitate, det hemmelige politi. Hendes første bøger blev skrevet i Rumænien og handler især om opvækstårene, men i romanen Mennesket er en stor fasan i verden (1986) møder vi for første gang persondyrkelsen af diktatoren, indoktrineringen af børnene og det gennemkorrupte statsapparat.

I 1987 forlod hun Rumænien og bor nu i Berlin. Egentlig var det slet ikke hendes hensigt at blive forfatter, og hun nærer foragt for enhver mytologisering af forfatteren: »for mig har det altid været et arbejde jeg snublede over«, som hun selv siger.

»Vidunderlig bog: Lille gnistrende og hård som diamant ... En gang imellem får man en bog i hænderne, der er helt anderledes, end hvad man ellers plejer at tage ned fra hylderne hos boghandleren. En bog, som viser nye veje, og som viser sig at være helt vidunderlig. Sådan en bog er Herta Müllers Mennesket er en stor fasan i verden.«

- Olga Ravn, Femina ******

»Müller arbejder med en sproglig skønhed, der når som helst kan slå over i sin modsætning, i det rå og vulgære. Som forfatter får hun én til at tænke på Imre Kertész, som modtog Nobelprisen i 2002. Ikke fordi de to skriver ens, men fordi deres personlige historie er så smertelig fyldt af viden om den menneskelige forråelse, ondskab og åndelige armod, at de simpelthen ikke kan skrive om andet. Virkelighedens barbari har forpligtet dem på et stof, som kun kan forløses ved den største kunstneriske anstrengelse.«

- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende ******

»Malende og poetisk fortælling.«

- Thomas Thurah, Politiken