Nedkøling

Maria hænger i en løkke fra loftet i sin feriehytte ved den islandske sø Thingvallavatn. Det ligner selvmord. Hun led af depressioner og har haft svært ved at komme sig over tabet af sin nyligt afdøde mor.

En båndoptagelse fra en spiritistisk seance, som Maria deltog i, [...]
Visa längre beskrivning

Maria hænger i en løkke fra loftet i sin feriehytte ved den islandske sø Thingvallavatn. Det ligner selvmord. Hun led af depressioner og har haft svært ved at komme sig over tabet af sin nyligt afdøde mor.

En båndoptagelse fra en spiritistisk seance, som Maria deltog i, vækker dog Erlundurs skepsis, og han sætter gang i en uofficiel efterforskning. Samtidig genoptager Erlundur en række henlagte sager med forsvundne personer og snart er spøgelser fra hans egen fortid på spil.

I serien om Erlundur er senest udkommet Vinterbyen, hvorom pressen bl.a. skrev:

»Det er lige, så man selv sidder og skutter sig i lænestolen - knugende vinter, knugende historie . Hans krimier er mesterlige.«

- Katinka Bruhn, Weekendavisen

Om Nedkøling skriver anmelderne:

»Islands dystre vælde og dets sært forrykte og storladne befolkning går op i en højere melankolsk enhed, når man sidder med Nedkøling og føler, man selv er en del af det forunderlige land.«

***** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende

»En slægtning til Hemingway kiler sig ind. Er koden først brudt, og stilen sunket ind, er det faktisk en fornøjelse at nyde den karske og realistiske skildring af alt, der ofte betyder mere end først ventet. Nedkøling er kortere end de fleste nye krimier. Men den fylder mere.«

– Kim Toft Hansen, Kulturkapellet.dk

»Det nordiske fungerer godt for Arnaldur Indridason. Hans stil er knap og kondenseret, samfundsengagementet kritisk og til tider morsomt, landskab og (vinter)vejr mægtige medspillere, sorgen og skyldfølelsen tung og hovedpersonen findyrket melankolsk.«

**** - Tine Maria Winter, Politiken

»Forfatteren kan sit kram, skrue en historie sammen og gribe læseren .... man lægger ikke bogen

fra sig, før gåderne løser sig på de sidste romansider.«

– Anette Jensen, Flensborg Avis