Det moderne og det ny. musikhistorier 1890-1950

Forlaget skriver: Gustav Mahlers 1. symfoni, Richard Strauss' tonedigt """"Don Juan"""" og Debussys """"Præludium til en fauns eftermiddag"""" er alle komponeret omkring 1890. Sammen indvarsler de en epoke i europæisk musikhistorie der er blevet kaldt for modernismen. En epoke der har frembragt mu [...]
Visa längre beskrivning

Forlaget skriver: Gustav Mahlers 1. symfoni, Richard Strauss' tonedigt """"Don Juan"""" og Debussys """"Præludium til en fauns eftermiddag"""" er alle komponeret omkring 1890. Sammen indvarsler de en epoke i europæisk musikhistorie der er blevet kaldt for modernismen. En epoke der har frembragt musikværker, som endnu i dag formår at betage og chokere os med fascinerende klangvirkninger og voldsomme dissonanser.

Arnold Schönbergs """"Gurrelieder"""" og hans """"Pierrot lunaire"""", Igor Stravinskijs """"Petrouchka"""" og """"Sacre du printemps"""" og Béla Bartóks """"Hertug Blåskægs borg"""" hører til i denne periode sammen med mange andre værker, der står på de store orkestre og dirigenters repertoire.

Bogen """"Det Moderne og Det Ny: Musikken 1890-1950"""" skildrer først denne moderne epoke i fire kapitler: En historisk indledning og tre musikhistoriske kapitler der med udgangspunkt i hovedskikkelser fremdrager hovedtendenser fra udviklingen i Vesteuropa, Østeuropa og Centraleuropa. Denne skildring rækker frem til årene efter 1. verdenskrig, hvor en ny generation af komponister vender sig mod romantikkens subjektive og individualistiske udtryk og søger nye mere
objektive og kollektive udtryksformer under slagordet Ny Musik. Disse tendenser behandles tilsvarende i tre kapitler om den vesteuropæiske og amerikanske musik, den østeuropæiske og den centraleuropæiske musik med hovedvægt på de stilistiske omsving, den økonomiske krise og de fascistiske og kommunistiske diktaturer i 1930'erne medfører.

Mellem disse to hovedafsnit skyder sig bogens centrale del, der behandler to af århundredets hovedskikkelser: Arnold Schönberg og Igor Stravinskij. Hver på sin måde forener de det moderne og det ny i deres kunstneriske udviklinger, og de bygger med deres værker bro mellem den endnu senromantisk prægede modernisme og den antiromantiske ny musik. Bogen slutter med et kapitel om fremtidsmusikken: De stilistiske tendenser, som har rod i århundredets første halvdel, men først efter anden verdenskrig fik deres fulde betydning.

Hvert kapitel er bygget op over en eller flere hovedpersoner og indeholder analyser af centrale værker. Desuden inddrager bogen den nyeste forskning ikke mindst amerikanske musikforskning, der i 1990'erne har rokket ved de gængse vurderinger af komponisterne og deres forhold til samtidens vigtigste kulturelle og politiske strømninger.