Straffelejren

Fra befrielsen den 5. maj 1945 til 1949 tjente Fårhuslejren lige nord for grænsen ved Padborg som internerings- og straffelejr for såkaldte ´landssvigere´ under retsopgøret efter 2. Verdenskrig. Under besættelsen hed den samme lejr Frøslevlejren og husede den tyske besætte [...]
Visa längre beskrivning

Fra befrielsen den 5. maj 1945 til 1949 tjente Fårhuslejren lige nord for grænsen ved Padborg som internerings- og straffelejr for såkaldte ´landssvigere´ under retsopgøret efter 2. Verdenskrig. Under besættelsen hed den samme lejr Frøslevlejren og husede den tyske besættelsesmagts fanger.

Fårhuslejrens indsatte var især i den første tid personer fra det tyske mindretal i Nordslesvig, altså Sønderjylland. Men senere afsonede landssvigere fra hele landet deres straffe i Fårhuslejren, herunder prominente personer som brødrene Bryld, en række intellektuelle og højtstående folk fra SS og Schalburgkorps. Blandt de indsatte var også personer, som havde medvirket til folkedrab og udført tjeneste i tyske kz-lejre. På baggrund af de indsattes fangejournaler får man et indtryk af afsoningsforholdene i Fårhuslejren, og hvordan disse blev oplevet af de indsatte. Afsonernes opfattelse afdækkes fx via beslaglagte breve fra deres journaler.

I alt afsonede cirka 4.500 deres straffe i Fårhuslejren, som var den største anstalt for landssvigere. Omkring 3.000 af dem var fra det tyske mindretal i Sønderjylland.

Hvor Frøslevlejren for den danske befolkning i almindelighed står som et stærkt symbol på tysk besættelse og dansk modstand, har Fårhuslejren en tilsvarende stærk symbolværdi, især for det tyske mindretal i Sønderjylland, men også for ´landssvigerfamilier´ fra det øvrige land. Fårhuslejren blev for dem selve symbolet på retsopgøret efter krigen og den uretfærdighed, de følte sig udsat for. Bogen belyser dette fænomen op til vore dage.