Erstatningsansvar i forbrugerforhold ved handel med fast ejendom

Forlaget skriver: Lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. - i nærværende fremstilling i vidt omfang anført som ´forbrugerbeskyttelsesloven´ - har nu været i kraft i godt 10 år. I forbindelse med lovens ikrafttræden fremkom der et par udmærke [...]
Visa längre beskrivning

Forlaget skriver: Lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. - i nærværende fremstilling i vidt omfang anført som ´forbrugerbeskyttelsesloven´ - har nu været i kraft i godt 10 år. I forbindelse med lovens ikrafttræden fremkom der et par udmærkede værker som kommentarer til dette nye lovinitiativ. Endvidere er der i årenes løb fremkommet en række artikler, rapporter m.v., som udtaler sig om det særlige erstatningsansvar, som er omhandlet i forbrugerbeskyttelsesloven.

I de år, den såkaldte ´huseftersynsordning´ har eksisteret, er der afsagt en lang række domme og mindst lige så talrige afgørelser fra Ankenævnet for Huseftersyn. Den første udgave af nærværende bog sluttede sin redaktion i februar 2003. Siden da er der sket ændringer i ordningen, ligesom der er fremkommet en stor mængde praksis fra såvel domstole som Ankenævnet for Huseftersyn. Lovens bestemmelser om fortrydelsesret m.v. er på samme måde som i den første bog ikke indeholdt i nærværende værk. De sager, der efter den 1. januar 1996 er rejst som følge af mangler ved fast ejendom, er, i det omfang Huseftersynsordningen er valgt sælger og køber imellem, sådanne sager, som er omhandlet i nævnte lov. Der statueres et erstatningsgrundlag, som er forskelligt fra de ´gamle´ sager om mangler ved fast ejendom, hvorfor henvisning til tidligere retspraksis kun forekommer i sparsomt omfang. I det omfang den tidligere retstilstand måtte have interesse for uddybning af det, der er anført i nærværende fremstilling, skal forfatteren - lige som sidst - henvise til den omfangsrige litteratur, der findes på dette område.

Dette skal ikke forstås således, at den tidligere retstilstand ikke kan vise sig aktuel i en række sager. I de tilfælde, hvor Huseftersynsordningen af den ene eller anden grund ikke finder anvendelse i en handel, er det den ´gamle ordning´ der finder anvendelse. Imidlertid kan det konstateres, at stort set alle ejendomshandler, der kan omfattes af Huseftersynsordningen, rent faktisk gennemføres på baggrund af denne ordning.

Nærværende værk, som er en omskrivning og opdatering af 1. udgaven fra 2003, henvender sig til dem, der beskæftiger sig med ejendomsoverdragelsens mange aspekter, herunder ejendomsmæglere, bankrådgivere, forsikringsselskaber, bygningssagkyndige og advokater, samt dem, der i de efterfølgende tvister skal søge at rede trådene ud, når der viser sig skader og mangler på ejendommen.

Da bogen især henvender sig til praktikere, der ikke har samme adgang til utrykt praksis som forfatteren, er henvisningerne til denne praksis i vidt omfang anført i udførlig form.

Bogen er opdateret med domspraksis frem til 24. oktober 2006.