Retten til dovenskab

Retten til dovenskab

Det er en provokerende bogtitel i dagens Danmark. Lønarbejdet er omdrejningspunktet i den kapitalistiske økonomi. Det sted, vi henter vores identitet, vores selvværd, meningen med livet. Og mange af os arbejder af lyst. Faktisk er det sådan, at arbejdet i sig selv kan [...]
Visa längre beskrivning

Retten til dovenskab

Det er en provokerende bogtitel i dagens Danmark. Lønarbejdet er omdrejningspunktet i den kapitalistiske økonomi. Det sted, vi henter vores identitet, vores selvværd, meningen med livet. Og mange af os arbejder af lyst. Faktisk er det sådan, at arbejdet i sig selv kan motivere. Så hvorfor retten til dovenskab?

Paul Lafargue udstiller med gnistrende vid og et stort engagement arbejdets elendighed på hans tid. Kapitalismens fremvækst var ikke noget kønt syn og det har Lafargue et skarpt blik for, men det er heldigvis et overstået kapitel, så hvorfor læse Lafargue i dag?

Fordi Lafargue er mere aktuel end nogensinde. Hans budskab passede ikke de etablerede arbejderpartier og fagforeninger, der for enhver pris ønskede fuld beskæftigelse, og derfor forsvandt han ud af historien. Gennem hans optik opdager vi, at det moderne samfund har en bagside: kriser, ressourcespild og spild af menneskelige talenter. Han åbenbarer det moderne menneskes dilemma: Hvad er det egentlig de fleste af os bruger vort liv på?

Retten til dovenskab udkom første gang på dansk i 1970 oversat og kommenteret af Ellen Brun og Jacques Hersh. Til denne genudgivelse argumenterer de i en ny indledning for behovet for et nyt socio-økonomisk og politisk paradigme. ?Tiden har længe været inde til en ny diskurs og praksis der tager tvangen ud af lønarbejdet og gør det muligt for mennesker at tage et voksent ansvar for vores virkelighed. I den forbindelse har Lafargues budskab aldrig været mere aktuelt!?

Ellen Brun, Dr.Scien.Soc, har i flere årtier arbejdet sammen med Jacques Hersh, Dr.Scien.Soc., professor emeritus i Udviklings teori og internationale forhold ved Aalborg universitet. De har skrevet en række bøger og artikler om geopolitiske og sociopolitiske emner.
De var i 60-erne med i redaktionen af Politisk Revy, der blev et vigtigt talerør for en bred vifte af bevægelser omkring ungdomsoprøret. I 90-erne var de med i redaktionen af det samfundskritiske tidsskrift, Salt.