Dias

Dias, et forældet medie, levn fra forskellige lektioner, både anvendt materiale og materiale fra forberedelsestiden. Hvor lang tid er der gået, siden "de studerende forberedte foredrag med dias?" I dag er vi alle sammen dias gennemlyst af vores arbejde.  


Dias er næstsidste bind i de [...]
Visa längre beskrivning

Dias, et forældet medie, levn fra forskellige lektioner, både anvendt materiale og materiale fra forberedelsestiden. Hvor lang tid er der gået, siden "de studerende forberedte foredrag med dias?" I dag er vi alle sammen dias gennemlyst af vores arbejde.  


Dias er næstsidste bind i den essayserie, Mikkel Thykier indledte i bogform med Entré (2009).  

Endnu en sort mursten af en essaysamling fra en forfatter, som er blevet kaldt "ubetinget den mest interessante kritiker af litteratur, kunst og film her i landet, som offentligheden aldrig hører om" (T.A. Nexø)  

Snarere en gravsten over et land, hvor statens museer fejrer idéen om, at kunsten giver privilegeret adgang til intimitet, og litterater flæbende beretter om deres egen sentimentalitet; et bundt brændenælder lagt ved samme grav til de digterdominatrixer og flagellanter, der deklamerer deres poesi i Pia Busks dampende grotte og på hemmelige kælderadresser; og en suppe kogt på samme nældebundt til alle de, der i det stille må gå og sulte efter en mere søgende og spørgende litteraturkritik end den gængse.  

For Thykier omslutter intimiteten mennesket i alle forhold, men trækker sig væk i kunsten. Derfor har han utrætteligt opsøgt og afsøgt litteratur, kunst og filosofi, der gør intimitetens grænser håndgribelige, for selv at skrive sig frem til en intimitet, der ikke kun lader litteraturen og kunsten handle om at kombinere tegn, billeder og kroppe.    

For Thykier er der ingen litteratur uden reaktioner på filosofiske, kunstneriske og politiske nicher, ingen bøger uden en opblomstring af andre skriftlige medier og formater, prædigitale såvel som digitale. Derfor kan han både kritisere en litteraturkritik, som formulerer sig i absolutter, hylder "det vilde" og kroner sig med etiske forbehold, og selv slippe ethvert ressentiment i forhold til bogen, litteraturen og andre forældede medier og kulturinstitutioner.  

 Fra Thykiers mere end ti år gamle skitsering af en kommende litteratur, der er lige så lidt selvbiografi, som den er fiktion, til de seneste års opgør med magtfuldkomne forlag, generationstænkning, tidsmodeller og samtidslitteratur, det hele er samlet her sammen med tidligere uudgivne notater, essays, interviews, forfatterskabsportrætter, forhørsprotokoller, breve og andet materiale fra undervisning på forfatterskoler, højskoler og bibelskoler, deltagelse i seminarer, studiekredse, diskussioner og samtaler under mere private forhold.