Naturlommekalenderen 2019

365 små dagstekster fortæller dig, hvad der sker i naturen netop nu, og oplyser om aktuelle meteorsværme, synlige planeter og andre astronomiske begivenheder. Naturlommekalenderen giver selvfølgelig også plads til dine egne optegnelser på alle årets 365 dage ? og på et felt for hver uge - og [...]
Visa längre beskrivning

365 små dagstekster fortæller dig, hvad der sker i naturen netop nu, og oplyser om aktuelle meteorsværme, synlige planeter og andre astronomiske begivenheder. Naturlommekalenderen giver selvfølgelig også plads til dine egne optegnelser på alle årets 365 dage ? og på et felt for hver uge - og i en særlig notatsektion bagest i kalenderen.

Kalenderdelen i Naturlommekalenderen 2019 har en hel uge pr. opslag. Hver måned indledes med en helsides månedsoversigt, og hertil kommer: 12 månedstekster med dejlige tegninger af illustrator Signe Kjær, 12 stjernekort med ledsagende tekst (det er Bjørn Frank Jørgensen, som står for alle oplysninger om astronomiske begivenheder), samt 12 små tekster om vejrhistorikken for de seneste 5 år, skrevet af meteorolog Jesper Theilgaard.     

ÅRETS ARTIKLER  
Der er elektricitet i luften, og den udnytter edderkopperne til at svæve ? det, der kaldes ?flyvende sommer?. Blomsterne har gavn af spændingsforskellen, når pollen skal afsættes på en besøgende bi, og bierne bruger forskelle i spændingen til at aflæse, om blomsten er et besøg værd. Det er Bent Lauge Madsen, som fortæller den spændende historie.                 

Arbejdet med Atlas over danske saltvandsfisk påbegyndtes i 2009 og er godt i vej. Henrik Carl og Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum fortæller om arbejdet med fiskeatlasset og afslører nogle af de mange interessante ? og overraskende ? resultater, som er fremkommet i undersøgelsesperioden 2009-2017, hvor mange danskere, både erhvervsfiskere, lystfiskere, sejlere og strandgæster, har bidraget med fund og observationer fra strande og havområder.    

Sommeren 2018 blev en rekordsommer for sommerfuglene, som stortrivedes med varmen og tørken. Det blev både til tidligere flyvetid og en ekstra ? og endda talrig - generation for mange sommerfugle, og i sin artikel fortæller Michael Stoltze bl.a. om hvide admiraler, orange vejrandøje, almindelig blåfugl samt den kendte, og ofte fotograferede, duehale, en dagflyvende aftensværmer, som kan minde om en kolibri. På engelsk kaldes duehalen meget betegnende ?hummingbird moth?.   

Lene Bech Sanderhoff fra museet og forskningscenteret Naturama fortæller om sit arbejde med de fredede hasselmus ? som ikke er mus, men syvsovere. Hasselmusen findes kun ganske få steder i Danmark. Den lille, klatrende syvsover tilbringer sommerhalvåret i trækroner og buskadser, hvor den også har sin sommerrede, men om efteråret går den i vinterdvale i en rede, som den bygger på jorden under sten og trærødder. Tæt ved jorden er temperatur og fugtighed mere konstant end oppe i højderne ? så her kan hasselmusen sove næsten uafbrudt i et halvt års tid indtil forårsvarmen vækker den.   

Spættefuglene i de danske skove er let genkendelige med deres karakteristiske fjerdragt. Tommy Dybbro fortæller om adfærd, kendetegn og udbredelse, og om fremgang og tilbagegang i bestandene hos sortspætte, grønspætte, stor flagspætte og lille flagspætte ? og vendehals, som også hører til spætternes familie.   

Teamet fra Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum deler igen deres spændende genfundshistorier baseret på ringmærknin