Vildfuglene

Kære Hatt. Forresten kunne det more mig at fortælle Dem noget om en Veninde af mig, Frk. Demant, som levet oppe mellem Nomadelapperne. Hun skriver mange mærkelige Ting, om vidunderlige Natursyner. Der er 45 graders Kulde, Øjenvipperne fryser sammen naar man blinker i den frie Luft. Hun har være [...]
Visa längre beskrivning

Kære Hatt. Forresten kunne det more mig at fortælle Dem noget om en Veninde af mig, Frk. Demant, som levet oppe mellem Nomadelapperne. Hun skriver mange mærkelige Ting, om vidunderlige Natursyner. Der er 45 graders Kulde, Øjenvipperne fryser sammen naar man blinker i den frie Luft. Hun har været forfærdelig plaget af Lus der naturligvis holder til i Pelsværkstøjet. Dragten består af 2 Par Skindbukser og 2 do Trøjer, det ene Par af hver slags vender Hårene indad. Nu siden det er blevet så koldt går det bedre med Lusene, de fryser nemlig ihjel. Hun drager alene (Kvinde) ud i Ødemarken med Mændene sove Side om Side med dem i et Par Alen langt Telt, får sin Mad serveret på et Stykke Brænde osv. Der op vilde jeg nu ikke ret gerne fordi jeg hader Kulde. Høng 7. marts 1908. Deres Harriet Brahm.
Ordlyden i dette brev gjorde den unge geografistuderende og senere professor Gudmund Hatt (1884-1960) nysgerrig efter at møde den eventyrlystne veninde, som var maleren Emilie Demant (1873-1958). Hermed var frøet lagt til kærligheden mellem to vildfugle, men også til et enestående arbejdsfællesskab, som styrkede dem hver især i deres virke. Bogen beskriver parrets opvækst, samliv og arbejdsfællesskab i en periode, hvor kvindelige malere ikke blev anerkendt, arkæologien gjorde store opdagelser, som stadig er til inspiration, og hvor nazismens udbredelse i 30´erne kom til at kaste en skygge over deres livs efterår.