Vandring inden ophør

Dagene er vokset ud af rygraden, de er

årenes tentakler, årene

som mit skind er vævet af.

Det er de forladte øjeblikke,

der slæbes efter kroppen, snart sønderrevne,

snart kapslet i vokshud.

Det er al tid trukket

genn [...]
Visa längre beskrivning

Dagene er vokset ud af rygraden, de er

årenes tentakler, årene

som mit skind er vævet af.

Det er de forladte øjeblikke,

der slæbes efter kroppen, snart sønderrevne,

snart kapslet i vokshud.

Det er al tid trukket

gennem landskaber med øjenløse ender,

der alle steder syger næring og laver spor

henover bakker og dyrehuller. Senere

er stederne golde, overladt til erindring

der som frynser viftes uden vilje

i øjeblikkets koncentration

og pludseligt hænger slappe,

når tanken jages videre, ansigtet

vendes frem.