Organisering og ledelse af sygeplejen

Organisering og ledelse af sygeplejen er et led i sygeplejerskens ansvarsområde, som det klart fremgår af Sundhedsministeriets rapport fra 1995, hvor der peges på, at sygeplejersken har 4 hovedfunktioner, der kort kan betegnes som: at udføre sygepleje, at lede sygepleje, at formidle syge [...]
Visa längre beskrivning

Organisering og ledelse af sygeplejen er et led i sygeplejerskens ansvarsområde, som det klart fremgår af Sundhedsministeriets rapport fra 1995, hvor der peges på, at sygeplejersken har 4 hovedfunktioner, der kort kan betegnes som: at udføre sygepleje, at lede sygepleje, at formidle sygepleje og at udvikle sygepleje. Der er ikke er tale om opgaver relateret til ledende stillinger, men om at enhver sygeplejerske skal kunne tilrettelægge og sikre udførelsen af sygeplejen, der udøves i hverdagen, hvor fokus er sygeplejerskens sundhedsbevarende-, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende opgaver.

Der er mange faktorer, der influerer på, hvordan en sygeplejerske forvalter sin ledelse og organisering af sygeplejen. Disse funktioner er afhængige af økonomiske og politiske strategier, de er afhængige af de eksisterende samarbejdsrelationer, men først og fremmest er de afhængige af sygeplejerskens - institutionens - sektorens syn på mennesket, samspillet mellem mennesker og de muligheder, der her tegner sig. Inden for sygeplejen har man, ligesom inden for så mange andre felter, indset, at man ikke kan basere den ledelsesmæssige og organisatoriske funktion på én teori ud fra én indfaldsvinkel, men at man må tage højde for kompleksiteten.

Det er dette, som præger indholdet af denne lærebog. De enkelte forfattere giver deres bud på nogle forskellige faktorer, der influerer på administrationen og ledelsen af sygeplejen. Samtidig fremgår det, hvordan forskellige syn på mennesket og samspillet mellem mennesker sætter sit præg på, hvordan faktorerne vil indgå i funktionen.

Man kan ikke bruge lærebogen som en ureflekteret, retningsgivende opslagsbog, det er snarere intentionen, at de enkelte kapitler skal lægge op til diskussioner, så de studerende får mulighed for at afklare deres egne holdninger, og dermed bliver i stand til en kritisk stillingtagen til den praksis, de møder i den kliniske undervisning.