Falkenstjerne - Verdenslitteratur

Forlaget skriver: Efter ""Falkenstjerne - Dansk Litteratur 1-3"" følger der hermed et fjerde bind med verdenslitteratur.

Som de foregående henvender også ""Falkenstjerne -Verdenslitteratur"" sig primært til gymnasiet og HF, og tekstudvalget er langt hen foretaget efter de samme principper [...]
Visa längre beskrivning

Forlaget skriver: Efter ""Falkenstjerne - Dansk Litteratur 1-3"" følger der hermed et fjerde bind med verdenslitteratur.

Som de foregående henvender også ""Falkenstjerne -Verdenslitteratur"" sig primært til gymnasiet og HF, og tekstudvalget er langt hen foretaget efter de samme principper.

Men særlige forhold gør sig gældende, når der skal sammenstilles en antologi i ét bind med væsentlig og vedkommende litteratur begyndende med den jødiske og græske og sluttende med et fyldigt udvalg af det 20. århundredes digtning.

Ordet verdenslitteratur blev første gang anvendt i 1827 af Goethe. Mange senere digtere som fx T.S. Eliot er på linje med Goethe i forestillingen om, at den store litteratur hen over tidsmæssige, kulturelle og nationale grænser taler stærkt og direkte også til nutidens læsere, hvorved verdenslitteraturen bliver en del af vores egen levende nutid.

Den nordiske, og her især den danske litteratur er hjørnestenen i danskundervisningen, da litteraturen er sprogets kernested. Men den store, fremmede litteratur i gode oversættelser, gendigtninger og fordanskninger hører naturligt med i billedet.

""Falkenstjerne - Verdenslitteratur"" har nydt godt af, at der i disse år er en stærk litteraturinteresse, der bl.a. viser sig i en strøm af højt kvalificerede nye oversættelser af ældre og nyere værker. Mens en forfatters originale tekst i reglen beholder sin friskhed, gælder det, at oversættelser er langt mere bundne af deres tid; de kan og skal foretages på ny.

Hvor der i ""Falkenstjerne - Dansk Litteratur 1-3"" er benyttet sort-hvide forfatterportrætter som illustrationer, er der i ""Falkenstjerne - Verdenslitteratur"" valgt farvegengivelser af især europæisk kunst. Hensigten er ikke at forsøge at dække verdenskunstens historie med dens retninger og navne, men at bringe kunstneriske billeder af det humane, menneskeskilderinger fra forskellige tider i samklang med og som supplement til teksterne.

I noterne er der ud over ordforklaringer kortfattede forfatter- og værkpræsentationer, der kan lette tilegnelsen af teksterne.

""Falkenstjerne - Verdenslitteratur"" indeholder

FORTÆLLINGEN OM JOSEF Af: Første Mosebog

HOMER
Af: Iliaden

AISCHYLOS Af: Agamemnon

PLATON Af: Faidros

GAIUS VALERIUS CATULLUS: Digte

HORATS: Oder

OVID Af: Forvandlinger

SENECA: Brev til Lucilius

KINESISKE DIGTERE FRA TANG-TIDEN: Meng Hao-Jan, Li Po, Tu Fu, Uan Tie

OMAR KHAJJÃM Af: Rubâijât

FRANS AF ASSISI: Sangen om vor broder Sol, Pinsehymne

DANTE ALIGHIERI Af: Den guddommelige komedie

FRANCESCO PETRARCA: Digte

GIOVANNI BOCCACIO Af: Dekameron

FRANÇOIS VILLON Af: Store Testament

MARTIN LUTHER: Vor Gud han er så fast en borg

FRANÇOIS RABELAIS Af: Gargantua og Pentagruel

MICHEL DE MONTAIGNE Af: Essays

MIGUEL DE CERVANTES Af: Den sindrige ridder don Quixote de la Mancha

WILLIAM SHAKESPEARE Af: Macbeth

BASHO: Haiku digte

LA FONTAINE Af: Fabler

BLAISE PASCAL Af: Tanker

MOLIÈRE Af: Det kvindelige selskab

FRANCOIS VOLTAIRE Af: Candide

JEAN-JACQUE ROUSSEAU Af: Emile

LAWRENCE STERNE Af: En følsom rejse gennem Frankrig og Italien

IMMANUEL KANT Af: Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?

JOHANN WOLFGANG GOETHE Af: Faust

FRIEDRICH HÖLDERLIN: Buonaparte, Egetræerne, Hyperions skæbnesang, Halvdelen af livet

GEORG BÜCHNER Af: Woyzeck

M. J. LERMONTOV Af: Vor tids helt

JOHN KEATS: Ode til en græsk vase

EDGAR ALLAN POE: Det forræderiske hjerte

HERMAN MELVILLE Af: Moby Dick eller hvalen

HONORÉ DE BALZAC Af: Eugénie Grandet

CHARLES DICKENS Af: Store forventninger

FJODOR DOSTOJEVSKI Af: Raskolnikov. Forbrydelse og straf

EMILY DICKINSON: Digte

MARK TWAIN Af: Huckleberry Finn

GUSTAVE FLAUBERT Af: Madame Bovary

CHARLES BAUDELAIRE: Hymne til skønheden, Tåge og regndage, Den dårlige glarmester, Berus jer!

STEPHANE MALLARMÉ: Længsel

PAUL VERLAINE Kaspar Hausers sang

GUY DE MAUPASSANT: En spadseretur

ANTON TJEKHOV Af: Onkel Vanja

FRIEDRICH NIETSZCHE Af: Således talte Zarathustra

JOSEPH CONRAD Af: Mørkets hjerte

RAINER MARIA RILKE: Panteren

THOMAS MANN Af: Huset Buddenbrook

EDGAR LEE MASTERS Af: Spoon River antologien

GEORG TRAKL:
Kaspar Hauser-Sang

FERNANDO PESSOA: Nu vågner staden Lisboa ...

MARCEL PROUST Af: På sporet af den tabte tid

FRANZ KAFKA Af: Processen

JAMES JOYCE Af: Ulysses

T. S. ELIOT 1888 - 1965: De hule mænd, De viise mænds rejse

ROBERT MUSIL Af: Manden uden egenskaber

ERNEST HEMINGWAY: Bokseren

FRANCIS SCOTT FITZGERALD: Den rige unge mand

ALFRED DÖBLIN Af: Berlin Alexanderplatz

BERTOLT BRECHT Af: Mutter Courage

LOUIS-FERDINAND CÉLINE Af: Rejse til nattens ende

WILLIAM FAULKNER: En rose til Emily

D. H. LAWRENCE: Ubekymrethed

GEORGE ORWELL Af: 1984

NATHALIE SARRAUTE Af: Tropismer

ALBERT CAMUS Af: Den fremmede

SAMUEL BECKETT Af: Watt

PABLO NERUDA: Enlig herre, Almería

JORGE LUIS BORGES: Sværdets mærke

GABRIEL GARCÍA MARQUEZ Af: Hundrede års ensomhed

PAUL CELAN: Dødsfuga

NELLY SACHS: Også dig, min elskede

GÜNTER GRASS Af: Bliktrommen

HANS MAGNUS ENZENSBERGER: Til læsebog for viderekomne, forsvar for ulvene imod lammene, ære være sellerien

ELSA MORANTE Af: Historien

ALEXANDER SOLSJENITSYN Af: Kræftafdelingen

MARGUERITE DURAS Af: Smerten

DORIS LESSING Af: Græsset synger

ISAAC BASHEVIS SINGER: Gimpl den enfoldige

CZESLAW MILOSZ: Sang om verdens undergang, På den anden side, Erkendelse af det gode og det onde, Et fredhelligt sted

ITALO CALVINO: Solens sværd

PAUL AUSTER Af: Moon Palace

MARGARET ATWOOD Af: Katteøje

MILAN KUNDERA Af: Identiteten

SEAMUS HEANEY: Gravning, Requiem for oprørerne 1798, Afmærkninger, Grauballemanden

NOTER. For gymnasiet og HF